Arice Innovationscenter
Projektet omfatter opførelse af en bygning på knap 9.000 kvm, indeholdende Pilot Plant, stueetage med laboratorier og foyer, 1. sal med kontorer og fællesarealer, samt ca. 800 kvm kælderetage med omklædnings-faciliteter og teknikrum. Den nye bygning forbindes til eksisterende med stålgangsbro. Byggeriet udføres som et "high end" innovationsbyggeri med alle funktioner samlet under samme tag. Visuelt er bygningen opdelt i den vestlige del med tre etager administration og den østlige del som er "Pilot Plant" - en dobbelthøj forsøgshal, hvor der i en del er indskudt etagedæk. Den indlagte kerne består af to etager, hvoraf øverste primært er til teknikrum og ventilationsaggregater. Inden afleveringen blev der udført performancetest af samtlige tekniske installationer, ligesom der gennem hele projektet har været stor koordinering med bygherre og tekniske leverandører.
Det nye center, som er et teknisk meget komplekst byggeri, er afleveret i efteråret 2021 og overholder bygningsklasse 2020.
Bygherre: | Arla Foods Ingredients P/S |
Arkitekt: | Rambøll Danmark A/S |
Ingeniør: | Rambøll Danmark A/S |
Udførselsperiode: | 2020 - 2021 |
Entrepriseform: | Hovedentreprise |
Entreprisesum: | 170.000.000 kr. |
som pdf-fil