COBRAcable

Projektet omfatter en 21 m høj industrihal i ét plan på ca. 4.050 kvm. Den massive bygning, som er beliggende på Energinet.dk's station i Endrup ved Esbjerg, opføres til gavn for en ny 400 kV-station til COBRAcable.

Der er i egenproduktion udført betonfundamenter for den store hal samt ca. 100 mastefundamenter på stationen. Hallen er opført med stålgitterspær på stålsøjler som bærende hovedkonstruktion. Derudover er taget udført med bærende stålplader og tagpap. Bygningens facader er udført med vandrette sandwichpaneler, der er fastgjort til stålsøjler og beklædt med varierende perforerede stålplader, som får bygningen til at synes mindre bastant. Byggeriet er opført i tæt samarbejde med bygherre og tekniske rådgivere, og der har været stor fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø samt tekniske installationer.

Bygherre: Energinet.dk SOV
Arkitekt: KAAI Totalrådgivning
Ingeniør: KAAI Totalrådgivning
Udførselsperiode: 2016-2018
Entrepriseform: Hovedentreprise
Entreprisesum: 73.000.000 kr.

 

Download reference
som pdf-fil