I et fantastisk sommervejr, kunne vi torsdag markere en milepæl i byggeriet Aros Åpark i Aarhus, hvor 75 glade gæster, var mødt frem til fejring af det ca. 3.000 m2 store punkthus med 31 lejligheder og en Netto butik i stueplan.
Bygherre Allan Rousing fra Høgh & Rousing indledte tale rækken og sendte en stor tak til både Eriksen arkitekter, Moe og KG Hansen for et godt og konstruktivt samarbejde, hvor det er lykkedes at komme tættere på målet med et flot resultat.
Et resultat der er kommet frem efter en proces hvor bygherre, arkitekt, ingeniør og KG Hansen har arbejdet konstruktivt med ønsker og forslag til byggeriet – og hvor vi som entreprenør sikrer, at det der tænkes rent faktisk også kan bygges. En samarbejdsform vi kalder for Tidlig Inddragelse.
Allan udtrykte også glæde over, at der under hele forløbet, har været en god tone hvor alle respekterer hinanden og hinandens fagområder.
Et forløb som projektchef ved KG Hansen, Daniel O. Christensen var meget enig i og sendte en stor tak til bygherre, for at byde ind til et samarbejde i en tidlig inddragelse, der beriger projektet for alle involverede parter.
En stor tak til håndværkerne på pladsen efterfulgt af et trefoldigt leve for byggeriet, var startskuddet til at indtage pølsevognen.