Indvielse det nye elbus depot i Esbjerg

11. november 2021 - kl. 10:46

Torsdag den 10. november klippede borgmester Jesper Frost Rasmussen snoren, hvorefter porten officielt gik op til Esbjergs nye elbus depot på Kattegatvej.

Første spadestik til byggeriet blev taget den 23. november 2020 og på mindre end et år, er der skudt et flot bæredygtigt busdepot op.

Busdepotet er primært opført i træ, med store vinduespartier, der søger for masser af naturligt dagslys til bygningen. Mekanisk solafskærmning forhindrer, at bygningen bliver varm på solrige dage. Solceller sørger for strømmen til bygningen og regnvandet samles i en lille sø, som sidenhen bruges i den store vaskehal hvor bybusserne rengøres.

Foruden den store vaskehal med pusleplads, er der opført værkstedsbygning og klargøringshal - i alt et samlet areal på 879 m2. Til chaufførerne er der opført velfærdsrum i form af omklædningsrum, kantine, kontorer og møderum – et samlet areal på 328 m2.

Udearealer er indrettet med 32 ladestandepladser, personaleparkering samt busparkering til yderlig 13 busser.

Det nye elbus depot er opført i hovedentreprise.

Tilbage