Første spadestik Fjordudsigten Ringkøbing

05. marts 2020 - kl. 08:35

Onsdag den 4. marts, var der første spadestik på det nye projekt med opførsel af 47 almene boliger, beliggende i bebyggelsen Fjordudsigten i naturbydelen Ringkøbing K.

Første spadestik blev taget af bestyrelsesformand for Naturbydelen Ringkøbing K, Uffe Steiner Jensen, arkitekt Karsten Håkonsen, samt borgmester Hans Østergaard.  Alle tre udtrykte deres glæde over det bæredygtige byggeri, der er fordelt på fem forskellige boligtyper i ét eller to plan på mellem 80 - 115 m2, som alle opføres efter passiv husstandard, der i kraft af solceller på tagene, store vinduer mod syd og det rette valg af gulve, facader og tage vil fremstå så energirigtigt som muligt.

Med det længe ventede tørvejr, blev de mange fremmødte efterfølgende budt på lidt til ganen og maven, hvor der var lejlighed til at høre mere om byggeriet.

KG Hansen er valgt som hovedentreprenør af første fase af det bæredygtige byggeri, som forventes klar til indflytning i efteråret 2021.

Tilbage
nyheder
108 / 116