sitemap
Spacer
Udskriv
Spacer
Om KG
Spacer
Referencer
Spacer
Samarbejdsformer
Spacer
Job
Spacer
Spacer
Kontakt

Nyheder



16-10-2014 25 års jubilæum

Carsten Junker har jubilæum


Torsdag den 23. oktober 2014 kan afdelingsleder Carsten Junker fejre sit 25 års jubilæum hos K.G. Hansen & Sønner a/s i Grindsted.

Carsten Junker startede som murersvend i 1989, hvor han bl.a. var med til at opføre mange spændende byggerier for DuPont (tidligere Danisco) i Grindsted, LEGO i Billund og da KG en overgang manglede medarbejdere til et par betonprojekter, så påtog Carsten sig også hurtigt disse opgaver. Blandt de mest spændende mureropgaver kan nævnes Gullestrup Kirke ved Herning, nyt Kapel i Herning og boligerne Rosengården i Billund.

I en kortere periode var Carsten Junker også med på et par opgaver i Hamborg og Rövershagen i Tyskland.

I 2000 blev Carsten udnævnt til formand i KG’s murerafdeling i Grindsted, og efter nogle gode og lærerige år blev han i 2006 udnævnt til afdelingsleder, med ansvaret for murerafdelingen og ca. 20 medarbejdere.

Carsten har med godt humør ledet afdelingen, hvor han i høj grad sætter pris på samarbejdet med kunder og medarbejdere. Det, at ingen dage er ens, at få planlagt og gennemført de mange forskellige byggeopgaver - spændene over mange renoveringsopgaver, heraf fortsat en del kirkeprojekter, til den seneste lidt større opgave med råhusentreprisen ved Centralkøkkenet i Grindsted, er noget Carsten finder meget motiverende ved jobbet.

Carsten Junker er stolt over sit fag som murer, og de mange bygninger han i lokalområdet har været med til at opføre. Han er også med til at uddanne nye dygtige murersvende, idet han gennemsnitlig har haft 2-3 murerlærlinge pr. år.

Privat er Carsten gift med Connie, har 3 børn og 2 børnebørn (snart 3), og når tiden tillader det, nyder han gerne at gå på jagt og fiskeri.

Jubilæet fejres fredag den 24. oktober 2014 ved en intern reception på Hotel Svanen i Grindsted.