sitemap
Spacer
Udskriv
Spacer
Om KG
Spacer
Referencer
Spacer
Samarbejdsformer
Spacer
Job
Spacer
Spacer
Kontakt

Nyheder



23-01-2013 40 års jubilæum

Holger Johansen har jubilæum

Fagformand Holger Johansen, Banegårdsvej 11, 7200 Grindsted, kan tirsdag den 29. januar fejre 40 års jubilæum hos K.G. Hansen & Sønner a/s.
 

Holger startede hos KG i 1973 efter veloverstået soldatertid. Umiddelbart inden var Holger blevet udlært som murer og begyndte nu sin karriere hos KG på byggeriet af Grindsted Sygehus. I de 40 år har Holger som en loyal og vellidt medarbejder været med på talrige byggeopgaver i og omkring Grindsted. Her kan bl.a. nævnes: Lyngsøparken, Danisco, LEGO, LEGOLAND og senest Magion i Grindsted.
 
I de første mange år brugte Holger selv murerskeen, men senere er det blevet til mere planlægning og ledelsesarbejde.
I 1991 blev Holger udnævnt til holdleder og fungerede som sådan indtil 1995 hvor han blev udnævnt til fagformand med ansvaret for murerarbejdet på en stor del af KG`s byggepladser.
 
Holgers store fritidsinteresse er løb, og gennem årene er det blevet til mange kilometer. Interessen udøves gennem Grindsted Motion, hvor han både er aktiv som løber og aktivitetsformand. I 1996 vandt Holger Engsøløbet, hvor KG traditionelt stiller med et hold, men det bliver også til længere ture, bl.a. maraton – senest i november 2012 i Torino.
 
Holger har 2 voksne sønner og 2 børnebørn.

 
Jubilæet fejres ved en intern reception på Hotel Lyngheden i Grindsted tirsdag den 29. januar.