sitemap
Spacer
Udskriv
Spacer
Om KG
Spacer
Referencer
Spacer
Samarbejdsformer
Spacer
Job
Spacer
Spacer
Kontakt

Nyheder



21-02-2012 40 års jubilæum

Jørgen Jørgensen har jubilæum
Fagformand Jørgen Jørgensen, Enevej 16, Grindsted, kan lørdag den 25. februar fejre 40 års jubilæum hos K.G. Hansen & Sønner a/s.
 
Jørgen startede som støber på Grindsted Sygehus i 1972 - 22 år gammel - og fungerede som holdleder frem til slutningen af 1995, hvor han blev udnævnt til fagformand.
 
Med sin rolige facon – sin store omhyggelighed – en vellidt kollega - har Jørgen gennem årene - på betryggende vis - været med til at løse mange spændende opgaver samtidig med, at han har været med til at oplære mange dygtige støbere.
 
Af de større opgaver kan nævnes Grindsted Sygehus, svømmerhaller i Vingsted og Billund, Hedehallen og bibliotek i Grindsted, flere LEGO byggerier og ikke mindst Billund Lufthavns nye terminal.
 
Herudover har Jørgen de senere år deltaget på en lang række erhvervsbyggerier i trekantområdet.
Senest har Jørgen været formand på Magion i Grindsted, hvor han har været fast mand på pladsen siden opstarten og været involveret i både opførelsen af multihallen og de øvrige om- og tilbygninger.
Pt. står den på udvidelse af Munkensdam Gymnasium i Kolding.
 
I sin fritid er Jørgen bl.a. beskæftiget med at passe sine 2 sommerhuse i Vejers, huset og haven på Enevej og ikke mindst børnebørnene, som ofte nyder selskabet med bedstefar.
 
Jørgen og Bente har sammen børnene, Anja og Michael og med tiden er det også blevet til 4 børnebørn.
 
Jubilæet fejres med en åben reception på Hotel Lyngheden i Grindsted fredag den 24. februar kl. 13.00 – 15.00.